Vidste du om AaB og AC Horsens...

2. november 2011 kl. 13:49

- at de tre sidste Superliga-kampe mellem AaB og AC Horsens er endt uafgjort, og at helt generelt spiller de to klubber ofte uafgjort med 9 ud af 16 Superliga-kampe uden vinder.

- at klubberne senest mødtes 6. august 2011, hvor det sluttede 3-3 på Casa Arena Horsens efter AaB-scoringer af Nicklas Helenius, Jeppe Curth og Kenneth Emil Petersen.

Nicklas Helenius1- at fra den nuværende AaB-trup har udover Jeppe Curth (4 mål), Nicklas Helenius (2) og Kenneth Emil Petersen (1) også Henrik Dalsgaard (1), Patrick Kristensen (1) og Rasmus Würtz (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod AC Horsens.

- at AaB ikke har besejret AC Horsens i de seneste fem indbyrdes opgør eller siden 1-0 gevinsten i Horsens 1. marts 2009, hvor Andreas Johansson scorede sejrsmålet.

- at AaB ikke har slået AC Horsens i Aalborg i de seneste fire møder eller siden 1-0 sejren på Energi Nord Arena 28. april 2008, hvor Simon Bræmer stod for kampens afgørende træffer.

- at AaB blot har tabt en enkelt af 16 Superliga-kampe med AC Horsens som modstander.

- at Thomas Augustinussen lørdag kan spille sin Superliga-kamp nummer 250 i sin officielle optræden nummer 311 for AaB. Alle 250 Superliga-kampe har været for AaB, og dermed bliver Augustinussen den femte spiller til at runde 250 Superliga-kampe for AaB efter Jimmy Nielsen, Henrik Rasmussen, Torben Boye og Jens Jessen.

- at AaB lørdag spiller klubbens Superliga-kamp nummer 350 på hjemmebane, hvor det foreløbig er blevet til 167 sejre, 94 uafgjorte og 88 nederlag.

- at AaB ikke har spillet uafgjort i de seneste ti Superliga-hjemmekampe i træk, hvor det er blevet til syv sejre og tre nederlag.

- at ud af AaB’s otte seneste Superliga-hjemmekampe er kampen i syv tilfælde endt enten 1-2 eller 2-1.

- at AC Horsens er sæsonens farligste klub målt alene på resultatet i 2. halvleg. I de 14 Superliga-kampe i indeværende sæson har AC Horsens vundet 2. halvleg i otte tilfælde og blot tabt i fire tilfælde.

- at AaB senest var i aktion på datoen 5. november, da dysten i UEFA Champions League mod Villarreal i 2008 sluttede 2-2 på Energi Nord Arena. Jeppe Curth og Anders Due scorede for AaB.

- at lørdagens dommer Henning Jensen en gang tidligere har dømt et opgør mellem de to klubber. Det skete i 2-2 affæren på Energi Nord Arena 17. maj 2009, hvor en skade betød, at Henning Jensen undervejs måtte lade sig afløse af Heine Sørensen.

- at du i forsalg kan købe din billet til lørdagens spændende Superliga-kamp her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'