Vær med til at kåre ”Det Gyldne Øjeblik”

7. april 2014 kl. 19:55

Danmarksturneringen i fodbold fylder 100 år, og vinderen i denne sæson bliver Danmarksmester nr. 100. Alle 12 Superliga-klubber markerer i løbet af sæsonen 2013/2014 det runde jubilæum ved en udvalgt hjemmekamp, hvilket for AaB’s vedkommende bliver opgøret mod Brøndby på søndag den 13. april.

For to uger siden blev der stemt om spillerne til AaB’s all-star hold og nu skal AaB’s mest gyldne øjeblik i Superligaen kårets.

I alt er seks øjeblikke blevet udvalgt :

Erik Bo Andersen – Sparker guldfesten i gang i sæsonens sidste kamp på hjemmebane mod AGF 16. juni 1995. Erik Bo scorede hattrick, sejren blev på 4-0 og første mål blev scoret efter bare to minutter.

Ståle Solbakken – scorer direkte på frispark mod FC København i 4-3 sejren 30. april 1999, en af Superligaens bedste kampe nogensinde

Søren Frederiksen – sikrer med sit 3-3 mål tre minutter før tid DM-guldet i næstsidste spillerunde i sæsonen 1998/1999 – 13. juni 1999.

Martin Ericsson – scorer "Årets mål 2004" i Superligaen efter dribletur over en hel banelængde mod Herfølge - 24. oktober 2004

Kasper Risgård – scorer til 2-0 mod Brøndby den 15. maj 2008, en sejr der sikrer AaB DM-guldet i tredjesidste spillerunde i sæsonen 2007/2008.

Rasmus Würtz – scorer "Årets mål 2010" i Superligaen på langskud mod Brøndby I.F. - 21. november 2010

Se de seks gyldne øjeblikke lige her 

Når du har valgt dit favorit-øjeblik, så klik ind og stem lige her.

FLOTTE PRÆMIER

Blandt alle der stemmer trækker vi lod om 5 x 2 billetter til kampen mod Brøndby I.F. på søndag.

Samtidig får alle fem vindere mulighed for før kampen at komme på en eksklusiv behind-the-scenes rundvisning med Viasat, hvor der bliver mulighed for at hilse på fodbold-eksperter og kommentatorer, se hvordan en Superliga-kamp bliver til og meget mere.

Så skynd dig at deltage i afstemningen med det samme.

(redigering af video: Daniel Noll)

'