Unødvendigt AaB-nederlag (1)

18. februar 2012 kl. 20:51

Den næstsidste testkamp inden forårspremieren fik således en lidt ærgerlig udgang, men alligevel var der flere opløftende momenter.

g1AaB startede fremragende, og især i de første 20 minutter dominerede man stort mod Göteborg-mandskabet, der i sidste sæson sluttede på en fjerdeplads i Allsvenskan.

Anders Due forsøgte sig i det fjerde minut, og få øjeblikke senere fik Lucas Andersen en god mulighed, men firsttimeren gik over mål.

Ikke mindt Patrick Kristensen gjorde en god figur på et AaB-mandskab, der desværre ikke fik tilspillet sig de store chancer.

Positivt var det så, at svenskerne blev holdt fra fadet i den modsatte ende af banen, hvor man dog ni minutter før pausen testede AaB-målmand Nicolai Larsen fra distancen.

g7Fire minutter inde i anden halvleg var Kenneth Emil Petersen nærgående på hovedstød efter en præcis hjørnesparksbold fra Chris Rolfe, men ellers kom GAIS via et vellykket presspil langt bedre med i kampen.

Føringsmålet til GAIS kom efter 58 minutter, hvor skidt afspil fra Thomas Augustinussen førte til en skudmulighed, som Nicolai Larsen i første omgang reddede, men Jakob Olsson var hurtigst over returbolden.

12 minutter senere var AaB dog igen fortjent på omgangshøjde, da Nicklas Helenius med en klinisk afslutning udnyttede et forarbejde fra Kayke og Chris Rolfe optimalt.

Bare fem minutter efter var GAIS imidlertid igen i front, da Erik Johansson steg til vejrs og headede et indadskruet frispark i netmaskerne til 2-1.

Kayke fik annuleret en scoring for offside, og i slutfasen havde AaB også forsøg fra Nicolaj Thomsen og Patrick Kristensen, men altså uden at ændre på udfaldet af opgøret.  

g13Søndag er der formiddagstræning, mens der mandag er morgenløb, inden kursen sættes mod Danmark.

AaB’s sidste testkamp spilles på lørdag på Energi Nord Arena mod Djurgårdens I.F.

Matchfacts – testkamp i Alvor, Portugal
AaB-GAIS  1-2 (0-0)
58. min 0-1 Jakob Olsson, 70. min 1-1 Nicklas Helenius, 75. min 1-2 Erik Johansson.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Kasper Bøgelund (73: Jakob Blåbjerg), Kenneth Emil Petersen (63: Kenneth Emil Petersen), Thomas Augustinussen, Patrick Kristensen, Anders Due (46: Chris Rolfe), Rasmus Würtz, Mathias Wichmann (73: Nicolaj Thomsen), Lucas Andersen (81: Kasper Kusk), Jeppe Curth (63: Kayke), Henrik Dalsgaard (46: Nicklas Helenius).

'