U/19 Liga-spiller glæder sig over pludselig chance

11. juli 2014 kl. 09:29

Få timer før afrejsen i tirsdags til Doorwerth stod det klart, at Rolf Toft skulle til prøvetræning i AGF, hvorfor der blev en plads ledig.

Oliver Knudsen1Med truppens besætning in mente vurderede cheftræner Kent Nielsen, at det var mest oplagt at tilsige en forsvarsspiller, og Oliver Knudsen sprang til med få minutters varsel.

- Jeg er ved at tage kørekort og kørte rundt ude på glatbanen, da Poul Erik (Andreasen, AaB’s udviklingschef, red.) ringede, og jeg havde ikke brug for betænkningstid overhovedet, fortæller den normale midterforsvarer til aabsport.dk.

- Det er en kæmpe drøm for mig at få lov til at være med her, og som alle andre på U/19 Liga-holdet, så håber jeg selvfølgelig på en professionel kontrakt.

- For mig gælder det om at kigge på de erfarne spillere og lære så meget som muligt, og jeg er blevet taget rigtigt godt imod, siger Oliver Knudsen.

Igen i dag er der programsat to træningspas, inden det i morgen gælder testkampen mod de hollandske mestre fra Ajax Amsterdam.

'