Tre AaB'ere til U/17-samling og Thomsen med U/19-landsholdet

23. februar 2012 kl. 14:09

Jakob Blåbjerg og Viktor Ahlmann er i øjeblikket i Schweiz, hvor det gælder to landskampe mod værterne.

Allerede 5. – 7. marts samles U/17-landsholdet igen til en træningssamling i Vildbjerg, og her får Blåbjerg og Ahlmann selskab af klubkammeraten Frederik Børsting.

For U/19-landsholdet gælder det 28. februar og 1. marts to udekampe mod Ukraine, og her er AaB repræsenteret af Nicolaj Thomsen, mens Lucas Andersen til gengæld bliver sparet.

- Lucas har også været med ligalandsholdet, så vi er blevet enige om, at Lucas får en puster i forhold til Ukraine-turen, siger AaB’s cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.

'