To træningspas med højt humør

13. februar 2013 kl. 19:34

Ved onsdagens formiddagstræning var der fra trænerside først indlagt en konkurrence med fart og tekniske øvelser som ingredienser, hvor de 24 spillere var inddelt i fire hold.

vindereHer blev sammensætningen med Lukas Spalvis, Rolf Toft, Nicklas Helenius, Kayke, Patrick Kristensen og Jeppe Curth en ganske suveræn vinder.

Efterfølgende var der intervalspil, inden den sædvanlige restitution i hotellets udendørs swimmingpool, der nød fint af en dag med 20 graders varme.

Det smukke vejr på den perfekte græsbane var også basis for eftermiddagstræningen, hvor den stod på specialtræning med afslutninger, skabelonøvelser og spiltræning, før fysisk træner Ashley Tootle lukkede dagens program.

Anfører Thomas Augustinussen stod i øvrigt helt efter planen over eftermiddagens fysiske udfoldelser. Alle øvrige spillere havde støvlerne på.  

Inden længe venter aftensmaden, mens der senere givetvis skal kigges Champions League-fodbold.

Torsdag er der programsat et enkelt træningspas, som forberedelse til testkampen fredag mod de svenske mestre fra I.F. Elfsborg.

'