To sommerkampe i første træningsuge

12. juni 2012 kl. 11:33

AaB’s Superliga-trup indleder træningen på mandag, og såvel onsdag som fredag aften spilles der sommerkampe.

Onsdag den 20. juni kl. 18.30 gælder det et besøg hos IK Frem Sønderup/Suldrup, og to dage senere er spilletidspunktet det samme hos Boldklubben Bangsbo Freja.

I begge tilfælde møder AaB det lokale serie 3-mandskab i en forstærket udgave.

AaB har foreløbig planlagt testkampe mod Vejle Boldklub Kolding i Aalborg 4. juli og på udebane mod AC Horsens 7. juli.

Ligeledes arbejdes der på en testkamp 28. juni.

Den nye Superliga-sæson indledes på udebane mod AGF enten 13., 14., 15. eller 16. juli.

'