To AaB-sejre i Dallas Cup
25. marts 2013 kl. 15:54

Lukas Spalvis og Andreas Bruhn (forsidefoto) sørgede for scoringerne for U/19 Liga-holdet, da Toronto FC fra Canada blev slået 2-0, og i næste kamp venter en stor udfordring mod brasilianske Fluminense, som i sit første opgør besejrede Tigres fra Mexico med 3-0.
U/17 Liga-holdets gevinst over Dallas Texans blev ligeledes på 2-0 efter pletskud fra Jannik Pohl og Sebastian Grønning Andersen. Næste opgave er FC Futura Academy.