To AaB’ere udtaget til U/21-landskampe

19. august 2016 kl. 13:20

Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting, der netop er hjemvendt til AaB efter at have repræsenteret Danmark ved OL i Rio, er blevet udtaget til to EM-kvalifikationskampe mod Wales og Rumænien.

Kampen mod Wales spilles fredag den 2. september i Wrexham i Wales, og efterfølgende tager Blåbjerg og Børsting sammen med det øvrige U/21-landshold imod Rumænien på Nordjyske Arena tirsdag den 6. september kl. 18.45.

Jakob Blåbjerg har tidligere repræsenteret danske U-landshold ved 47 lejligheder, mens Frederik Børsting har 23 U-landskampe på CV’et.

'