To AaB’ere på skolebesøg tirsdag

21. november 2011 kl. 12:39

AaB-truppens besøg i de nordjyske fodboldklubber er afsluttet for dette halvår, men tre nordjyske skoler vil dog få besøg af AaB-spillere, der vil holde foredrag og fortælle om livet som professionel fodboldspiller.

Første besøg finder således sted tirsdag, hvor Patrick Kristensen sammen med kollegaen Kasper Bøgelund vil fortælle 120 elever fra barndomsskolen i Storvorde om livet som professionel fodboldspiller og hvad dette indebærer.

Spillerne vil blandt andet komme ind på emner som træning, kost, karrierehøjdepunkter og fremtidsdrømme, ligesom eleverne naturligvis får mulighed for at stille spørgsmål til de to spillere.

Læs mere om besøget i morgen eftermiddag her på aabsport.dk

'