Thomas Boll til AaB Ishockey
Thomas Boll kommer til AaB med mesterskab og masser af spilletid fra de seneste fire sæsoner i Herning.
- Trods sine kun 23 år får vi i Thomas Boll en spiller med en vis erfaring. Han ved, hvad der skal til for at være en del af et vinderhold, konstaterer direktør i AaB Ishockey Frederik Åkesson.
- Thomas er tovejs-center og en meget fleksibel spiller, som kan udvikle sig endnu mere, siger Frederik Åkesson.
Christopher Frederiksen har flere gange været med i U-landsholdsregi.
- Christopher er et meget stort talent, som vi har valgt at give chancen. Han er potentiel U/18-landsholdsspiller og bliver spændende at følge, lyder det fra Frederik Åkesson om den blot 16-årige forward.
Både Thomas Boll og Christopher Frederiksen har indgået et-årige aftaler.
(Foto: bluefox.dk).