Tag med ASC København til AaB-Randers FC

13. maj 2013 kl. 08:03

AaB Support Club København tilbyder bustur til sæsonens sidste kamp mod Randers den 20. maj i Aalborg, som udover at være Lynges afskedskamp også kan afgøre medaljer og europæiske skæbne.

Turen koster kun 300 kr., men kan også købes til 200,-, hvis man kun skal med den ene vej eller stiger på i Jylland. Derudover tilbydes alle tilmeldte en entrébillet til kun 50 kr. Der er naturligvis mulighed for opsamling på hele ruten.

Afgang/hjemkomst

Bussen kører fra DGI Byen ved Københavns Hovedbanegård kl. 9:00 og vil være i Aalborg ca. 2,5 timer før kampstart kl. 17:00.

Bussen kører fra Nordjyske Arena efter kampen og er tilbage i København ca. kl. 00:30.

Det er muligt kun at købe en envejsbillet, ligesom det er muligt at hoppe på/af bussen ved samtlige motorvejsafkørsler på ruten.

Priser og tilmelding

Prisen for turen er kun 300 kr.

Ønsker du kun at deltage på enten ud- eller hjemrejsen, er prisen kun 200 kr., hvilket ligeledes er prisen, hvis du stiger på bussen i Jylland.

Tilmeldingen foregår via webshoppen på følgende link: http://a-s-c.dk/catalog/4

HUSK at skrive dit medlemsnummer og et eventuelt opsamlingssted i bemærkningsfeltet. Vil du kun med bussen hjem angives Aalborg som opsamlingssted.

Entrébillet

ASC København har fået stillet entrébilletter til kampen til rådighed for alle, der tilmelder sig busturen. Disse sælges til kun 50 kr. i bussen.

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding er i dag mandag den 13. maj kl. 20:00.

Undervejs på turen

Der vil undervejs på turen blive afholdt forskellige konkurrencer i form af ciffertips og en quiz med tilhørende flotte præmier.

Det er som altid muligt at købe drikkevarer og chips i bussen til billige priser, hvorfor det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer.

Praktiske oplysninger

Udebaneturen er "kun" åben for medlemmer af AaB Support Club. Det er muligt at melde sig ind i ASC via webshoppen samtidig med tilmeldingen til turen.

Alle nye medlemmer af ASC modtager ved indmeldelsen et tilbud om en gratis udebanetur. Denne kan dog ikke benyttes til denne tur. Den kan derimod bruges på en kommende tur til Fyn eller Sjælland.

'