Ta’ med på opturen i Esbjerg

10. maj 2011 kl. 11:19

Der er lagt op til endnu en særdeles spændende og meget vigtig Superliga-kamp, når AaB søndag kl. 16.00 gæster Blue Water Arena i Esbjerg.

Cheftræner Kent Nielsens udvalgte bliver dog langt fra alene på fremmed græs, idet AaB’s officielle fanklub, AaB Support Club, allerede har solgt mange billetter til AaB-fans med fodboldfeber, der er klar til at give fuld støtte fra lægterne, og flere tilmeldinger vælter i disse dage ind.

Vil du også med på turen til Esbjerg og støtte AaB til at fortsætte opturen med endnu et positivt resultat så følg dette link til AaB Support Clubs website, hvor du kan læse mere om turen og tilmelde dig online.

Husk også at AaB Support Club arrangerer busture til alle AaB’s udebanekampe – dette kan du også læse mere om ved at følge linket ovenfor.

'