Storsejr til Marshall og Costa Rica
Også FC Københavns Cristian Bolanos og Bryan Oviedo (udlejet til FC Nordsjælland, red.) var med i startopstillingen for Costa Rica, som i den næste kamp i det indledende gruppespil møder El Salvador.
Mandskabet fra El Salvador måtte ligesom Cuba indkassere en lussing på 5-0 i åbningskampen mod gruppens fjerde hold Mexico, der havde Manchester Uniteds Javier Hernandez som tredobbelt målscorer.
Costa Rica møder El Salvador 9. juni og Mexico tre dage senere.
For Kjetil Wæhler bød den forgangne weekend på en dobbelt skuffelse, da AaB’s anfører i sidste øjeblik måtte trække sig fra EM-kvalifikationskampen mod Portugal på grund af sygdom.
Norge tabte den vanskelige opgave mod portugiserne med 1-0. Ifølge nettavisen.no skulle Kjetil Wæhler være tilbage, når nordmændene tirsdag aften spiller venskabskamp i Oslo mod Litauen.