Stem på AaB’s all-star forsvarsspillere

28. marts 2014 kl. 08:01

Danmarksturneringen i fodbold fylder 100 år, og i den forbindelse skal AaB’s all-star hold fra tiden i Superligaen (1991 til dags dato) kåres.

Afstemningen startede onsdag med afstemning om den bedste målmand, og fortsatte torsdag med afstemning om de bedste forsvarsspillere. Desværre var to spillere ved en teknisk fejl gledet ud af afstemningen (Jozo Matovac og Lasse Nielsen), hvorfor vi i dag gentager afstemningen om de bedste forsvarsspillere.

Listen over de nominerede spillere i kategorien forsvarsspillere er:

Allan K. Jepsen (199 kampe, 3 mål)

Allan Olesen (181 kampe, 1 mål)

Bård Borgersen (57 kampe, 3 mål)

Brian Priske (163 kampe, 1 mål)

Danny Califf (95 kampe, 2 mål)

Henrik Dalsgaard (137 kampe, 9 mål)

Ib Simonsen (383 kampe, 32 mål)

Jens Jessen (347 kampe, 37 mål)

Jes Høgh (152 kampe, 22 mål)

Jozo Matovac (76 kampe, 5 mål)

Kasper Bøgelund (103 kampe, 2 mål)

Kenneth Emil Petersen (119 kampe, 8 mål)

Kjetil Wæhler (91 kampe, 3 mål)

Lasse Nielsen (174 kampe, 10 mål)

Michael Jakobsen (195 kampe, 20 mål)

Søren Larsen (375 kampe, 25 mål)

Søren Thorst (369 kampe, 10 mål)

Thomas Bælum (220 kampe)

Thomas Gaardsøe (102 kampe, 7 mål)

Torben Boye (560 kampe, 24 mål)

Trond Andersen (75 kampe, 2 mål)

 

Følg dette link og stem på den spiller du mener skal med på AaB’s all-star hold.

 

De fire spillere med flest stemmer efter dagens afstemning vil blive udvalgt til all-star holdet.

Senere på ugen findes også de bedste midtbanespillere og angribere.

De nominerede spillere er valgt af et udvalg bestående af:

- Poul Erik Andreasen - nuværende talentchef og tidligere cheftræner for AaB, samt manden der trænede AaB’s første guldvindende hold i 1994/1995.

- Mads Aagaard – formand for AaB Support Club, der er AaB’s officielle fanklub

- John Laden Jensen - klubhistoriker i AaB

Efter afstemningen vil de 15 udvalgte spillere blive præsenteret her på aabsport.dk, samt – så vidt det er muligt – i forbindelse med kampen mod Brøndby I.F. på Nordjyske Arena.

All-star kåringer

I sæsonens sidste spillerunde - på DBU's 125 års fødselsdag d. 18. maj - forestår Divisionsforeningen og DBU kåringer af Årets Superliga-spiller, Århundredets Superliga-spiller og Århundredets All-star hold. I forhold til de tre kåringer udpeges der et særligt ekspertpanel, der sammen med de danske fodboldfans vil udpege de spillere, der igennem de sidste 100 år har sat et særligt stort aftryk i Danmarksturneringen i fodbold.

'