Søndagens modstander er Eintracht Braunschweig

6. juli 2013 kl. 11:24

Således skal Hele Nordjyllands Hold søndag eftermiddag prøve kræfter med det nyoprykkede Bundesliga-mandskab fra Eintracht Braunschweig, der i sæsonen 2012/2013 sluttede på andenpladsen i 2. Bundesliga.

I perioden 1904 til 1985 var holdet med undtagelse af tre sæsoner fast inventar i den bedste tyske række, ligesom det også blev til tre europæiske deltagelser i 1970’erne.

Efter 1985 sank holdet dog ned den tredjebedste tyske række, hvorfra man først rykkede op så sent som i 2011. Blot to sæsoner senere sikrede holdet sig så kvalifikation til den bedste tyske række, Bundesligaen, efter i 34 kampe at have hentet hele 67 point, hvilket blandt andet placerede holdet foran klubber som FC Köln, Kaiserslautern, 1860 München og Bochum.

Holdet spiller i gul-blå farver og afvikler sine hjemmekampe på Eintracht-Stadion i Braunschweig. Dog er  morgendagens testkamp henlagt til det mindre Stadion am Salzgittersee i byen Salzgitter, en forstad til Braunschweig.

'