Sidste grundspilskamp mandag

19. februar 2012 kl. 11:16

Således er topholdene SønderjyskE og Odense begge blevet eftertrykkeligt slået i AaB’s seneste to kampe, hvilket tyder på at Martin Karlssons mandskab er ved at være klar til årets slutspil i AL-Bank Ligaen.

Inden da gælder det mandag aften sæsonens sidste opgør i grundspillet mod Esbjerg, et hold man i seneste opgør i Gigantium besejrede med hele 10-4.

Mandagens kampsponsor AL-Bank har samtidig gjort det muligt at opnå gratis adgang til opgøret. For at få din gratis billet skal du blot afhente denne i billethuset i Gigantiums foyer før kampen. Dette er muligt fra kl. 18.00 mens kampstart er kl. 19.30.

Umiddelbart efter mandagens sidste runde i AL-Bank Ligaen vil man live på storskærmen i Gigantium Isarena kunne følge med i valget af kvartfinaler til det kommende slutspil.

Med den nuværende stilling i AL-Bank Ligaen in mente ligger det allerede nu fast at AaB’s modstander skal findes mellem SønderjyskE, Odense, Herning og Rødovre.

'