Samarbejdspartnere til indendørs-stævne lørdag

17. januar 2014 kl. 08:56

For andet år i træk afvikles således indendørs turnering i fodbold for AaB’s samarbejdspartnere, arrangeret af AaB’s Ambassadørkorps af tidligere spillere.

Turneringen afvikles i hal 1 og 2 ved Nordjyske Arena fra kl. 10.00-14.00, hvor holdene starter i seks indledende puljer efterfulgt af kvartfinaler, semifinaler og finale.

Stævnet afsluttes med en showkamp mellem et hold bestående af medlemmer af AaB ambassadørkorps, der dyster mod et all-star hold udvalgt blandt de 168 deltagere fra de 24 samarbejdspartneres hold.

Alle interesserede er velkommen til at kigge forbi og overvære stævnet fra kl. 10.00-14.00 i stadionhallerne lørdag.

'