Rolfe ser frem mod Brøndby

26. oktober 2011 kl. 09:02

Rolfe1I kampen leverede den vævre amerikaner de to scoringer, der afgjorde kampen til AaB’s fordel.

- Personligt var det naturligvis dejligt at score to mål, det giver et ekstra boost til selvtilliden. Det vigtigste var dog helt sikkert, at vi som hold fik en sejr og kom tilbage på det pointgivende spor efter nogle kampe, der ikke var helt tilfredsstillende, lyder det fra Rolfe, der ikke umiddelbart har nogen forklaring på hvorfor netop OB har måttet stå for skud når det gælder scoringer.

Således har amerikaneren leveret hele fire af sine seks AaB-mål mod netop fynboerne.

- Det er fuldstændig tilfældigt at målene lige er kommet mod OB, så der må jeg være svar skyldig, forklarer den offensive midtbanespiller.

Herefter falder talen på søndagens dyst på Brøndby Stadion, hvor der atter er vigtige point på spil for begge mandskaber.

- Vi skal ud og skaffe et godt resultat og nogle flere point, det er målsætningen. Vi har allerede spillet én god kamp derovre i denne sæson og fået point med hjem, så det håber vi naturligvis vi kan gøre igen på søndag.

- Det er dog svært at sammenligne for meget med den første kamp. I en sæsonpremiere er der altid lidt ekstra tænding og i forhold til det opgør er det nok to lidt anderledes mandskaber der mødes denne gang. Så det bliver en helt ny kamp og derfor er det på forhånd svært at spå om hvordan det kommer til at gå, lyder det fra Chris Rolfe, der søndag kan spille sin kamp nummer 29 i AaB-trøjen.

Vil du overvære søndagens kamp live på Brøndby Stadion kan du rejse til kampen tur/retur med AaB Support Club, der er AaB’s officielle fanklub.

Læs mere om dette ved at følge dette link.

'