Reaktioner fra Vejlby Stadion

Rasmus Thelander gjorde en god figur i midterforsvaret i sin første hele kamp for AaB.
- Vi kontrollerer kampen fra start og kommer også ret hurtigt foran, hvilket selvfølgelig var vigtigt, så de (Skovbakken, red.) mistede troen på at skabe en overraskelse.
- Vi var hele tiden opmærksomme og godt forberedte på opgaven, og vi vægter pokalturneringen højt, konstaterede Rasmus Thelander over for aabsport.dk umiddelbart efter dysten.
- Min egen indsats? Jeg synes, det gik fint, og det var dejligt at spille.
Kent Nielsen var meget tilfreds med indsatsen.
- Vi var koncentrerede både defensivt og offensivt, hvilket betød, at der skulle noget ekstraordinært til fra Skovbakken for at slå os.
- Alt i alt er jeg glad for præstationen, som giver et fint afsæt til søndagens kamp mod Randers, fastslog Kent Nielsen.
Superliga-truppen holder fri torsdag, mens der trænes både fredag og lørdag formiddag som optakt til søndagens spændende duel på Nordjyske Arena mod Randers FC.