Reaktioner fra VB Parken

25. januar 2013 kl. 17:55

I tre graders frost fik AaB en iskold indledning, da gæsterne allerede efter seks minutter var foran med to mål.

- Vi spiller 20 dårlige minutter, hvor Vejle Boldklub Kolding dog også skal roses for deres energi og aggressivitet, sagde Kent Nielsen umiddelbart efter dysten til aabsport.dk.

- Langsomt får vi slidt os tilbage og begynder efterhånden også at ligne et hold, men selvom vi får lavet to gode mål, så giver vi for mange omstillinger væk i første halvleg.

- Anden halvleg var jeg meget tilfreds med, og vi ligner hele tiden det hold, der kan score mål nummer tre. Generelt var der tale om en fin test, og mange af vores helt unge spillere fik mærket, hvad der kræves på dette niveau, påpegede Kent Nielsen.

AaB’s næste testkamp er på udebane mod Hobro næste fredag.

'