Reaktioner fra Tingbjerg Ground

3. oktober 2012 kl. 22:05

Nicklas Helenius glædede sig først og fremmest over sejren:

- Vi laver en rigtig god holdindsats i dag og har styr på det.

- Man skal huske på, at vi er et ungt hold, som nok ikke kan undgå udsving i præstationerne, men sejren var lige præcis, hvad vi havde brug for, konstaterede Nicklas Helenius.

- Og ja, selvfølgelig var det også vigtigt at få scoret igen, og nu kan vi forhåbentlig følge op allerede på søndag i Brøndby, lød det fra Nicklas Helenius til aabsport.dk.


Kent Nielsen var tilpas med sejren over sin barndomsklub:

- Det var dejligt at være tilbage, men allermest glæder det mig selvfølgelig, at vi vinder.

- Vi har mange muligheder til at gøre det færdigt, men generelt er vi meget koncentrerede og kommer heller ikke i de store problemer – ikke engang efter deres reducering, evaluerede Kent Nielsen.

- Vi vidste på forhånd, at vi skulle matche Brønshøjs energi, for at vores spillemæssige færdigheder efterfølgende kunne gøre udslaget, og det levede vi op til, fastslog Kent Nielsen.


AaB holder fri torsdag efterfulgt af træning fredag og lørdag inden søndagens Superliga-duel på Brøndby Stadion.

'