Reaktioner fra Sørlandshallen (1)

31. januar 2015 kl. 22:39

Nicolaj Thomsen glædede sig over den første testsejr i 2015:

ik6- Vi skulle lige finde hinanden på et noget anderledes underlag, end vi er vant til, og efter et kvarters tid begyndte vi at få greb om spillet, hvilket fik Start til at falde i niveau.

- Det var selvfølgelig også dejligt at få scoret, og generelt var der tale om en fortjent sejr, sagde Nicolaj Thomsen efterfølgende til aabsport.dk.

Også Kent Nielsen var tilfreds med indsatsen:

- Overordnet set leverer vi en stærk kamp med et godt resultat som udfald. Efter 15-20 minutter begynder vi at gøre ondt på dem, og jeg synes ikke, at der er tvivl om sejren.

- Det var glædeligt, at vi fik givet kamptræning til mange spillere inklusive Rasmus Jönsson, der jo i dag fik 45 minutter på banen. Jakob Blåbjerg var outstanding især i første halvleg, og også Rasmus Würtz spiller en stærk time, mens Andreas Blomqvist eksempelvis også kommer ind og får vist sin boldsikkerhed og spilforståelse, evaluerede Kent Nielsen.

Søndag er der hjemrejse til Danmark.

'