Reaktioner fra Portugal

14. februar 2012 kl. 20:07

Kent Nielsen var tilfreds med indsatsen.

- Vi møder faktisk en fin modstander, der overrasker med et aggressivt og højt pres, som gjorde det vanskeligt for os i starten.

por9- Generelt leverer vi dog en god forsvarskamp, og efterhånden bliver der også plads til at spille bolden rundt, sagde Kent Nielsen umiddelbart efter dysten til aabsport.dk og tilføjede:

- Helenius og Dalsgaard har et fint samspil oppe foran, og udover præstationen fra hele holdet er vi selvfølgelig tilfredse med resultatet, selvom vi med lidt mere coolness i slutfasen kunne have vundet større.


Den dobbelte målscorer Henrik Dalsgaard var på linie med sin cheftræner.

- De første 15-20 minutter kommer vi til at løbe meget, men vi får justeret ind og får styr på det.

- Det er altid godt at vinde, og nu skal vi bare fokusere endnu mere på at blive spillet godt sammen, konstaterede Henrik Dalsgaard.


Angrebsmakker Nicklas Helenius havde samme tilgang.

- Det første kvarter var meget frem og tilbage, men da deres kræfter slipper op, så får vi plads at spille på.

- Vi laver også gode mål, og det var en fin præstation, selvom vi stadig skal blive endnu bedre med bolden, sagde Nicklas Helenius.


Onsdag byder spillerne på formiddagstræning, mens eftermiddagen er fri.

'