Reaktioner fra Nordjyske Arena (4)

1. juli 2014 kl. 20:33

Thomas Enevoldsen glædede sig over den fornemme modtagelse fra de 4.500 fremmødte tilskuere på Nordjyske Arena:

strøm11 - ene- Først og fremmest var det dejligt at være tilbage i AaB-trøjen, og det var selvfølgelig fantastisk med den modtagelse, jeg fik.

- Forhåbentlig kan jeg betale tilbage i sæsonen. Jeg er kommet hurtigere i kamp, end jeg havde regnet med, men stadig skal jeg passe på ikke at forcere, understregede Thomas Enevoldsen efterfølgende over for aabsport.dk.


Kent Nielsen var ikke overraskende særdeles tilfreds med de første 30-35 minutter:

- Vi spillede fantastisk og var utroligt chanceskabende, og vi burde have scoret fem-seks gange i første halvleg, så effektiviteten kan vi ikke være tilfredse med.

- Samtidig scorede Strømsgodset ved en opspilsfejl og en opdækningsfejl, og pludselig ud af ingenting var stillingen 2-2, hvilket kan være en europæisk lære for os, sagde Kent Nielsen.

- Anden halvleg blev derimod meget rodet, men vi holder dem alligevel fra de store chancer.

I morgen formiddag er AaB igen på træningsbanen på Hornevej.

'