Reaktioner fra AutoC Park Randers (1)

23. februar 2013 kl. 18:27

Kasper Pedersen leverede glimrende 78 minutter på banen.

- Jeg forsøgte at gøre det simpelt, og det gik vist meget godt.

- Mit fokus var på at bevare min sædvanlige ro, og jeg synes heller ikke, jeg på noget tidspunkt falder ud som det svage led, lød det efterfølgende ydmygt fra Kasper Pedersen til aabsport.dk.

Kent Nielsen var ikke tilfreds med udfaldet.

- Jeg er ærgerlig over resultatet. I en meget chancefattig kamp var Randers måske marginalt bedre end os i første halvleg.

- Efter en halv time synes jeg dog, vi får godt fat, og i anden halvleg er vi toneangivende, men mangler hele tiden den fornødne kvalitet i den sidste aflevering, konstaterede Kent Nielsen og tilføjede direkte adspurgt om Kasper Pedersens præstation:

- Kasper slap godt fra det i dag. Han var påpasselig og rolig, og også Jakob Blåbjerg gjorde et fint indhop.

Om seks dage gælder det forårspremieren i Silkeborg.

'