Reaktioner efter sidste test

25. februar 2012 kl. 16:43

Cheftræner Kent Nielsen vurderede dagens kamp således:

- Man må sige at vores fejl desværre var til at få øje på i dag. Spillemæssigt starter vi rigtig stærkt, men bliver måske lidt overmodige, hvilket åbner op for deres kontraspil og gør at det bliver en lidt rodet kamp for os.

- I anden halvleg har vi rigtig godt styr på tingene, de får ikke lavet nogle omstillinger i mod os og vi skaber også en masse gode situationer omkring deres felt. Desværre tager vi ikke de chancer vi får og får derfor ikke scoret.

Nicklas Helenius oplevede opgøret sådan:

- Jeg synes vi spiller ganske godt i første halvleg, men laver så to store fejl der koster. Anden halvleg var også godkendt, men alt i alt får vi skabt for få chancer i forhold til vores omstillinger og indlæg. Så vi tager det gode spil med videre og lægger fejlene bag os.

Rasmus Würtz spillede samtlige 90 minutter i opgøret mod Djurgården:

-  Vi starter godt og er rigtig meget på bolden, men forærer så to mål væk. De sidste 25 minutter af første halvleg bliver vi måske lidt frustrerede, så vi skal selvfølgelig blive bedre til at holde konceptet i modgang.

-  Også i anden halvleg er vi meget på bolden, men ligesom i opgøret mod GAIS mangler vi lige det sidste for at få omsat det scoringer.

'