Reaktioner efter sejren i Skagen

30. juni 2011 kl. 23:06

Nicolai Larsen glædede sig over en god AaB-indsats:

OB3- Det er en kamp, hvor OB har bolden mest, men hvor vi vel er farligst.

- Generelt synes jeg, vi forsvarer os godt, og jeg kan kun være tilfreds med både holdets og min egen præstation. Det var min første egentlige test, og jeg spillede på et niveau, som jeg gerne skal fastholde, sagde Nicolai Larsen umiddelbart efter dysten til aabsport.dk.


Kent Nielsen var ligeledes en tilfreds mand:

- Vi er glade for at vinde over en kompetent modstander. OB startede bedst, men vi kommer bedre med, og første halvleg er overordnet en god forestilling med masser af fysik, tempo og godt spil.

- Vi forsvarer os godt og ser også fornuftige ud offensivt, når vi får sat tingene rigtigt sammen. Mange viste positive ting, men jeg vil især fremhæve Nicolai (Larsen, red) for en god kamp, ligesom Nicklas Helenius og Jeppe Curth var rigtigt stærke i deres halvleg sammen, sagde Kent Nielsen.

Næste fysiske udfoldelse for AaB-truppen er træningen fredag formiddag.

'