Pre-season arrangement for sæsonkortholdere (1)

4. februar 2015 kl. 16:09

Ligesom de foregående år afholdes der igen i år pre-season arrangement for sæsonkortholdere.

Grundet den fortsatte deltagelse i UEFA Europa League er formatet og tidspunktet dog ændret en smule.

Derfor afholdes pre-season arrangementet i år søndag 22. februar fra 16.45-18.15 i Aalborg Stadionhal 2, hvorefter kampen mod Brøndby I.F. i Alka Superligaen starter kl. 19.00. Dørene åbnes kl. 16.30.

Til dette særlige arrangement kun for sæsonkortholdere, vil sportsdirektør Allan Gaarde fortælle nyt fra den sportslige sektor, cheftræner Kent Nielsen kigger forbi og giver sin vurdering af hvad foråret vil bringe, ligesom også udvalgte spillere vil deltage.

Også AaB's populære maskot Theodor vil være til stede i hallen, for at underholde og hilse på.

Det får du

Adgang til arrangementet er gratis for sæsonkortholdere. Til arrangementet vil alle deltagere gratis modtage en stadionplatte, samt én øl/sodavand. Ligeledes vil der være mulighed for på dagen at købe yderligere mad og drikke.

Tilmelding

Grundet pladsen i hal 2 er arrangementet begrænset til 650 deltagere. Tilmelding sker derfor efter først-til-mølle princippet.

For at tilmelde dig skal du gøre følgende:

- Log ind på din profil på AaB’s webshop

- Klik på menupunket ”Pre-season 2015” i menuen til venstre og følg anvisningerne på skærmen.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 13. februar.

BEMÆRK:

- Det er ikke muligt at lægge billetten ind på dit sæsonkort. I stedet vil du via e-mail modtage print-selv billetter som skal udskrives og medbringes til indgangen på dagen.

- Det er ikke muligt at tilkøbe ekstra pladser til arrangementet, ligesom ikke-sæsonkortholdere ikke har mulighed for at deltage.

AaB glæder sig til at se rigtig mange sæsonkortholdere til pre-season arrangementet 2015 .

 

'