”Pokalslaget om Jylland” har ekstra gevinst på højkant

26. februar 2014 kl. 08:31

Oddset støtter således op om alle sæsonens fire udgaver af ”Slaget om Jylland”, hvor der til hver kamp er 10.000 kroner på højkant til det vindende holds officielle fanklub. Pengene er øremærket til stemningsskabende aktiviteter til det næste indbyrdes opgør mellem de to hold.

Gavecheck_AaB_AGFSæsonens første ”Slaget om Jylland ”-opgør på Nordjyske Arena i september måned endte uafgjort 0-0, hvorfor de 10.000 kroner fra det opgør er lagt oven i de 10.000 kroner der er på spil til aftenens kamp.

Det betyder altså, at det vindende hold i aftenens pokalkamp sikrer sin officielle fanklub 20.000 kroner til tifokassen, så der kan blive ekstra kolorit på tribunerne til sæsonens tredje indbyrdes kamp mellem AaB og AGF, der finder sted allerede næste lørdag den 8. marts i Aarhus.

Vil du støtte AaB til sejr i aftenens kamp, der fløjtes i gang kl. 17.45, kan billetter købes via dette link. 

Aftenens opgør kan også følges direkte på TV3 Sport 1.

'