Nordentoft til AaB
15. oktober 2011 kl. 09:39

Direktør Frederik Åkesson i AaB Ishockey glæder sig over tilgangen af den tidligere Frederikshavn-spiller.- Det er en aftale, der er kommet meget hurtigt i stand. Christian er en talentfuld spiller, og det var oplagt, at han var interessant for os, da han pludselig stod uden kontrakt.
- Trods sin unge alder har Christian allerede spillet mange kampe i AL-Bank Ligaen, og vi har med hans tilgang fået yderligere bredde i truppen, siger Frederik Åkesson.
20-årige Christian Nordentoft er noteret for 15 U-landskampe for Danmark.
Kontrakten med Christian Nordentoft gælder til 30. juni 2012.
Det er kl. 18.00, at Christian Nordentoft og AaB møder Rødovre.