Marco Ramkilde i aktion for U/18-landsholdet

16. marts 2016 kl. 15:00

Marco Ramkilde (billedet) fik et kvarter på banen, da han med U/18-landsholdet spillede den første af to træningskampe mod Ungarn.

Begge kampe spilles i Budapest, og første opgør blev til en sejr til værterne på 3-0. Alle tre mål blev scoret i første halvleg, og i anden halvleg var danskerne bedre med i kampen.

Marco Ramkilde kom på banen efter 75 minutter, men det blev ikke til nogen scoringer efterfølgende, hvorfor Ungarn endte med at tage sejren på 3-0.

Holdet spiller i morgen torsdag den anden af de to træningskampe mod Ungarn.

Kampen var Marco Ramkildes 17. optæden i U-landsholdsregi, hvor han også er noteret for tre scoringer.

'