Mads Møller ser frem til den kommende sæson

8. juli 2011 kl. 11:11

Mads Møller 2Det er således en ferieramt Mads Møller som aabsport.dk fanger på telefonen fredag formiddag til en status her godt to uger inden træningen genoptages.

- Ja det er rigtigt, vi har ferie lige nu efter at have overstået sommertræningen. Vi kender jo Martin Karlsson fra tidligere, så vi vidste det ville blive hårdt, men til gengæld kommer vi også i rigtig god form, så det er meget positivt, forklarer Mads Møller.

- 25. juli starter træningen på is og det glæder jeg mig selvfølgelig til, det er nu engang det der er sjovest, også selvom vi ved der venter en hård august måned hvor vi skal træne meget for at være helt klar til sæsonstarten i september.

Meget er således sket med AaB-truppen siden sæsonen sluttede i foråret og også på den konto er Mads Møller meget fortrøstningsfuld:

- Vi har fået tilført en god målmand, hvilket er vigtigt, ligesom det også er positivt at vi har kunnet fastholde spillere som Tomas Nadasdi og Lou Dickenson.

- Samtidig er en spiller som Thomas Boll kommet til, ligesom Bo Nordby er vendt tilbage. Set i lyset af at Ronny Larsen har indstillet karrieren betyder det også meget, da Bo har en enorm stor erfaring.
- Alt i alt synes jeg det ser rigtig positivt ud og jeg er ikke tvivl om, at vi får et slagkraftigt hold der nok skal blande sig i toppen af ligaen, afrunder Mads Møller.

AaB Ishockey indleder sæsonen i AL-Bank Ligaen den 17. september på udebane mod Herlev Eagles.

'