Lucho træner med AaB

6. juli 2011 kl. 12:26

Lucho2Således er Rodriguez tilbage i AaB efter senest at have prøvetrænet med Superliga-truppen i januar måned.

- Der er ikke tale om en decideret prøvetræning denne gang. Vi har Lucho inde for kort at se ham an i forhold til hans form og eventuelle skader, og det vil vi så bruge et par dage på at evaluere, forklarer cheftræner Kent Nielsen.

- Vi ville gerne have haft ham på kontrakt i vinters, men Lucho valgte at tage videre til et par prøvetræninger i Ukraine, der dog viste sig ikke at blive til noget. I mellemtiden havde vi foretaget andre valg og i stedet tog han tilbage til Argentina, hvor vi så for nylig fik lokaliseret ham, lyder det videre fra cheftræneren, der gerne vil tilknytte Lucho permanent.

- Med mindre der opstår uforudsete ting de næste par dage håber vi at kunne indgå en aftale i løbet af kort tid, afrunder Kent Nielsen.

Den 26-årige venstreback spillede fra 2008 til sommeren 2010 hos FC Sheriff Tiraspol i Moldova, mens han i hjemlandet repræsenterede Club Atletico Temperley i Buenos Aires. I efteråret 2010 spillede han for svenske Djurgården.

'