Lavere priser skal trække folk til AaB Ishockey

16. august 2011 kl. 12:18

På sæsonkort spares der 25 procent, ligesom børn under 15 år ifølge med voksne vil have gratis adgang.

Frederik ÅkessonOvenstående er bare et par af de tiltag, der bliver gjort fra AaB’s side inden sæsonstarten i AL-Bank Ligaen.

- Vores udgangspunkt for den kommende sæson er aggressivt, underholdende og dermed også publikumsvenligt hockey, fastslår direktør i AaB IshockeyFrederik Åkesson.

- Det er i den tråd, at vi har rekrutteret på spillersiden, for vi vil have folk tilbage i hallen, konstatererFrederik Åkesson.

AaB havde i den forgangne sæson 1.350 tilskuere i snit til grundspillets 21 opgør.

- Succeskriteriet er en fremgang på cirka 20 procent, der skal realiseres gennem gode præstationer på isen, attraktive aktiviteter rundt om kampene og lavere billetpriser.

AaB spiller første gang på hjemmebane tirsdag den 20. september, når Copenhagen Hockey kommer på visit.

sæsonknap

'