Lassen-scoringer sendte Danmark på sejrskurs

14. februar 2011 kl. 08:25

Således blev den stærke AaB’er lørdag matchvinder for det danske landshold, da man i Vojens sejrede med 3-2 over et udvalgt russisk landshold.

Lassen kom således på tavlen, da han i kampens slutfase afgjorde opgøret på en returpuck fra gæsternes målmand, efter et slagskud fra holdkammerat Jesper Jensen.

Det betød at danskerne søndag kunne sikre sig førstepladsen ved Energi Danmark Challenge ved at besejre Frankrig, og her slog Lasse Lassen atter til.

Den ordinære kamp var sluttet 3-3, hvorfor der skulle straffeslag til for at afgøre dysten. Her var Lassen sikkerheden selv og da den tidligere AaB’er Julian Jakobsen også fik passeret den franske målmand blev slutfacit en 4-3 sejr til Danmark, samt en førsteplads ved Energi Danmark Challenge.