Lars Søndergaard nomineret som Årets Træner 2015
8. marts 2016 kl. 14:22

Om Lars Søndergaard lyder nomineringen:”Lars Søndergaard har været hurtig til at holde fast i det gode i AaB og tilføre det, han kan bidrage med. Flot arbejde i SønderjyskE med begrænsede midler og materiale. Lars har med begrænsede midler og sparsomt materiale leveret varen i SønderjyskE og endda suppleret op med en flot start i AaB.”
De øvrige nominerede til Årets Træner 2015 er Glen Riddersholm, AGF (tidligere FC Midtjylland), Jakob Michelsen, SønderjyskE (tidligere Skive I.K.) og Jess Thorup, FC Midtjylland (tidligere U/21-landsholdet).
Kåringen finder sted 21. marts ved Dansk Fodbold Award.
Næste opgave for Lars Søndergaard og AaB er udekampen søndag aften mod FC København.