Kusk: Vi skal være skarpe i begge ender af banen

22. august 2013 kl. 09:41

- Vi håber selvfølgelig på, at vi kan fortsætte spillet fra i lørdags mod FC Nordsjælland, men derudover skal vi være skarpere end vi var i det opgør. Vi plejer at have et fornuftigt tag på FC Midtjylland, så det kan forhåbentlig give os noget selvtillid frem mod kampen, forklarer Kasper Kusk torsdag morgen til aabsport.dk og uddyber.

Kusk _FCM2

- Der er ingen tvivl om, at vi skal være klar på at de kommer blæsende, i og med de har meget selvtillid efter at have fået en god start på sæsonen, så det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på.

- Hvad nøglen til kampen er for os? Individuelt har de noget hurtighed og fysisk styrke som vi skal være klar på at håndtere, men når det er sagt, så handler det primært om at få vores eget spil og vores eget pasningsspil til at fungere, for så har vi gode muligheder for at skabe et resultat.

- Det handler om at være skarp i begge ender af banen og konsekvente i sær i angrebsspillet, for der har det haltet lidt. Er vi det, venter der en rigtig god kamp, og jeg håber vi kan gøre det spændende og forhåbentlig tage alle tre point.

I Superligaens første fem spillerunde har publikumssstøtten til AaB været flot, et faktum der ikke er gået ubemærket hen.

- Der har været en rigtig god opbakning i alle de første kampe, især i kampen mod OB hvor det var dejligt at mærke vi blev støttet hele vejen igennem kampen, også selvom spillet ikke var det bedste.

- Derfor håber vi selvfølgelig på at der igen kommer rigtig mange mandag aften og at de vil støtte os lige så meget som i de første kampe. Tilskuernes støtte er med til at sætte os endnu mere op og ikke mindst lægge pres på modstanderen, og der skal ikke være tvivl om at vi får brug for begge dele, afrunder Kasper Kusk.

Har du endnu ikke sikret dig billetter til mandagens kamp, så køb dem via linket herunder med det samme.

kobilletternu2

'