Kun 10 kroner for børnebilletter til AaB-AC Horsens
For at markere starten på den nye sæson i Alka Superligaen, og for at give alle sommerferieramte børn mulighed for at komme til kamp på Nordjyske Arena, sælges alle børnebilletter til søndagens opgør mod AC Horsens til såvel stå- som siddepladser for kun 10 kroner – inklusiv billetgebyr.
Alle børn der møder op til søndagens kamp vil også få udleveret et specielt AaB autografkort med alle spillere i Superliga-truppen. Efter kampen vil AaB’s spillere komme ud til tribunerne og skrive autografer på kortene til interesserede tilskuere.
På dagen vil der også være tilbud på sodavand, hvilket betyder at 0,5 liter Pepsi eller Faxe Kondi sælges for kun 15 kroner. Tilbuddet gælder før, under og efter kampen i alle boder på Nordjyske Arena.
Så tag hele familien med på Nordjyske Arena til søndagens sæsonpremiere mod AC Horsens – køb og print dine billetter via dette link.
Husk også, at du fortsat kan købe sæsonkort til samtlige sæsonens hjemmekampe til fast lav pris. Læs mere og køb dine sæsonkort her.