Koryfæer sparker fodboldtræning for udsatte og hjemløse i gang

1. maj 2012 kl. 11:39

OMBOLD arrangerer en åben ugentlig fodboldtræning for udsatte og hjemløse i foreløbigt 8 forskellige steder i landet. Dermed får ca. 5.000 hjemløse og udsatte mulighed for at træne og spille fodbold i fællesskab uden at være medlemmer af en forening. Projektet, som Nordea-fonden støtter med 795.000 kroner, sparkes i gang af Per Frimann and John Faxe Jensen i København den 8. maj.

OMBOLD LOKALT er et unikt nyskabende samarbejde for at etablere et lokalt fodboldtilbud for lokale væresteder, herberger og misbrugscentre, hvor medarbejdere, tidligere og nuværende udsatte og hjemløse fungerer som trænere.

Ved at gøre adgangen til gadefodbold nem, attraktiv og fleksibel gives der optimale rammer for fysisk udfoldelse for områdets udsatte og hjemløse, hvilket er vigtigt i forhold til at få denne gruppe mennesker til at deltage. Erfaringen viser, at fysisk aktivitet for hjemløse og udsatte er med til at forøge livskvaliteten samt forbedre sundhedstilstanden markant.

Ved lanceringen af den åbne træning assisteres de faste trænere af flere kendte fodboldspillere eller trænere for at give inspiration og råd til, hvordan træningen gøres interessant og giver spillerne en oplevelse.

OMBOLD LOKALT lanceres i uge 19 således:

8. maj klokken 11:00-13:00 – Sundholm, Sundholmsvej 18, Amager
Gæstetrænere: Per Frimann og John ”Faxe” Jensen

8. maj klokken 14:00-16:00 – Boblehallen, Carlsberg, Pasteursvej 10
Gæstetrænere: Per Frimann og John ”Faxe” Jensen

8. maj klokken 14:30-15:30 – Globus 1, Gudrunsvej 3A, Brabrand
Gæstetrænere: Flemming Povlsen, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen

9. maj klokken 13:00-15:00 – Værestedet, Kirkegade 74, Esbjerg
Gæstetrænere: Jess Thorup og Lars Winde

10. maj klokken 10:00-12:00 – Vordingborg Hallen, Skoleparken 1, Vordingborg
Gæstetræner: Peter Bonde

10. maj klokken 13:00-15:00 – Randers Realskole, Peter Fabers Allé, Randers
Gæstetræner: Peter Elstrup

10. maj klokken 13:30-15:30 – Svenstrupgård, Lejrevej 10, Svenstrup
Gæstetræner: Kent Nielsen og Thomas Augustinussen

10. maj klokken 14:00-15:00
Forsorgshjemmet, Markvej 22 C, Næstved
Gæstetræner: Klavs Rasmussen

'