Kom til FIFA 14 releaseparty

5. september 2013 kl. 20:50

Eventen løber fra kl. 18.30 og frem til midnat, hvor det nye FIFA 14 AaB Club Edition fodboldspil til Xbox 360 og Playstation 3 vil være til salg og/eller afhentning.

Inden udgivelse ved midnatstid vil der være en aften med stor FIFA14 turnering med flotte præmier, muligheden for at spille mod udvalgte AaB-spillere i FIFA14 på storskærm, rundvisning på Nordjyske Arena med mere. Førstepræmien er en spritny fladskærm til en værdi af 4.000 kr. – venligst doneret af Dronninglund TV Center.

Ligeledes bliver der i løbet af aftenen trukket lod blandt alle deltagere i eventen om diverse præmier fra AaB, EA Sports, Danske Spil, m.f.

Endelig vil det også være muligt at få en eksklusiv AaB FIFA14 plakat med hjem på dagen.

Program for dagen

18.30 Dørene åbnes – velkommen i Nordjyske Lounge på Nordjyske Arena

19.00 Pulje 1-8 i FIFA 14 turneringen går i gang

20.00 AaB-spillerne er klar til at dyste i FIFA 13 på storskærm

20.10 Pulje 9-16 i FIFA 14 turneringen går i gang

20.30 Rundvisning på Nordjyske Arena

21.10 1/8-finalerne i FIFA 14 turneringen spilles.

21.30 Rundvisning på Nordjyske Arena

22.00 1/4-finalerne i FIFA 14 turneringen spilles.

22.30 Rundvisning på Nordjyske Arena

22.45 1/2-finalerne i FIFA 14 turneringen spilles.

23.15 Finalen i FIFA 14 turneringen spilles

23.59 FIFA 14 AaB Club Edition kan købes eller afhentes.

00.30 Tak for i aften

Har du yderligere spørgsmål til eventen, så send en mail til Morten hos AaB.

BILLETTER

Pris for deltagelse i turneringen er 100 kr. inklusiv adgang til event + 1 øl/vand og to røde pølser med brød. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Der er 64 pladser i turneringen.

Pris for adgang til aftenen uden deltagelse i turneringen er 50 kr. inklusiv 1 øl/vand og to røde pølser med brød. Der sælges i alt 70 entrébilletter efter først-til-mølle princippet.

OBS: Har du allerede bestilt spillet på AaB's webshop og ønsker du at afhente dit spil i forbindelse med releaseparty, frem for at få det tilsendt med posten, kan du benytte din betaling for porto på spillet til istedet at dække betalingen for din entrébillet til eventen - eller til at dække halvdelen af billetprisen hvis du både vil deltage i turneringen og eventen.

Via linket herunder kan du vælge mellem de fire mulige billettyper.

kobilletternu2

FIFA 14 TURNERING – REGELSÆT

- 64 deltagere

- Der spilles på PS3-maskiner

- Der spilles kun FIFA14

- Der spilles 2 x 4 minutters spilletid

- Der er frit valg blandt alle hold i spillet

I puljespillet spilles der kun normal spilletid, INGEN forlænget spilletid eller straffespark.

Der spilles i puljer af 4 hold – 16 vindere går videre til 1/8-finaler, 8 vindere går videre til 1/4-finaler, 4 vindere går videre til semifinaler og 2 vindere ender i finalen. Tiebreaker ved lighed i puljerne er indbyrdes kamp, derefter målforskel og endelig antal scorede mål. Er der stadig lighed trækkes der lod.

Fra 1/8-finalerne og frem spilles der med forlænget spilletid og straffespark.

Præmier

Hovedpræmien i turneringen er en spritny fladskærm til en værdi af 4.000 kroner – venligst doneret af Dronninglund TV-center. Vinderen vil samtidig skulle repræsentere AaB i FIFA14 på storskærm på Nordjyske Arena i pausen af kampen mod AGF søndag den 29. september, hvor der skal dystes mod en fan fra AGF.

Andenpræmien er et gavekort til Bones på 900 kroner.

AaB glæder sig til at gentage de seneste to års succes med FIFA-releaseparty og se rigtig mange FIFA-spillere og AaB-fans til en sjov og spændende aften. 

'