Kom i god tid til aftenens brag – dørene åbnes kl. 17.30

6. maj 2011 kl. 13:22

Med alle sidde- og ståpladser revet væk inden aftenens opgør bliver der sæsonrekord på Energi Nord Arena, hvilket betyder at rigtig mange mennesker vil søge mod Aalborgs vestby i samme tidsrum.

Da aftenens opgør mellem AaB og Lyngby falder sammen med Cirkus Arenas optræden på Fjordmarken, kan der opstå trafikale udfordringer såfremt man forsøger at køre direkte til Energi Nord Arena.

AaB henviser derfor til, at man møder op i god tid, ligesom man med fordel kan parkere sin bil hos C.W. Obel Parkeringshus på Badehusvej eller benytte offentlig transport i form af NT bybus rute 12 til Kastetvej - samt tog til Vestbyen Station, der ligeledes ligger på Kastetvej.

Vel mødt på Energi Nord Arena i aften.

'