Kom helt tæt på drømmen til AaB-OB

Således udlodder AaB i samarbejde med Kulma en meget eksklusiv præmie i forbindelse med Superliga-kampen AaB-OB lørdag den 2. november.
Vinderen vil på kampdagen få mulighed for at møde sin yndlings AaB-spiller umiddelbart efter kampen, blive interviewet til TV, få overrakt en signeret spillertrøje, samt en komplet Superligakort samlemappe.
For at deltage i konkurrencen skal du besvare følgende spørgsmål:
Hvorfor er du vild med at samle på Superliga-kort?
De to bedste, sjoveste eller mest kreative forslag vil blive belønnet med henholdsvis første- og andenpræmien i konkurrencen. Send en e-mail til mas@aab-as.dk med dit svar. Husk også at angive hvem din yndlings AaB-spiller er. Sidste frist for deltagelse er torsdag den 31/10 kl. 12.00.
Regler for deltagelse
- Du skal være barn (0-14 år)
- Du skal være aktiv samler af Superliga-kort
- Du skal kunne møde op på Nordjyske Arena til kampen AaB-OB
- Vinderne udtrækkes og kontaktes af AaB torsdag 31. oktober 2013
Præmier
Førstepræmie: To billetter til AaB-OB, en fyldt Superligakort samlemappe og en signeret spillertrøje overrakt af din yndlings AaB-spiller.
Andenpræmie: To billetter til AaB-OB, en Superligakort startpakke, en tinbox med Superliga-kort og en signeret spillertrøje overrakt af din yndlings AaB-spiller.