Kent Nielsen klar til optur

5. januar 2011 kl. 15:54

AaB skal henover de næste fem måneder veksle den øjeblikkelige placering i Superligaen til minimum en tiendeplads, og i morgen tages første skridt.

- Fra i morgen og de næste tre-fire uger vil vores primære fokus være på den fysiske del, hvilket vil sige, at det konditionelle og det rent styrkemæssige skal på plads, fortæller Kent Nielsen til aabsport.dk.

Og cheftræneren forventer allerede torsdag formiddag at møde en veltrimmet trup.

- Alle spillere har haft et træningsprogram og puls-ur med hjem, så deres ferie er også blevet brugt til at selvtræne. Herfra skal vi så have bygget på, konstaterer Kent Nielsen.

AaB’s opstartsprogram til et ufatteligt vigtigt forår ser i øvrigt ud som følger:

Torsdag den 6. januar kl. 10.15 – Træningsstart

Fredag den 21. januar kl. 15.00 – Skive-AaB

Søndag den 23. januar kl. 11.00 – Hobro-AaB

Torsdag den 27. januar kl. ??.?? – Randers FC-AaB

Tirsdag den 1. februar kl. ??.?? – BK Häcken-AaB

Onsdag den 9. februar kl. ??.?? – FC Hjørring-AaB

Lørdag den 12. februar – tirsdag den 22. februar – Træningslejr i Antequera, Spanien med to testkampe

Lørdag den 26. februar kl. 16.00 – AaB-IK Start Kristiansand

AaB har forårspremiere i Superligaen med hjemmekampen på Energi Nord Arena mod Silkeborg I.F. 5., 6. eller 7. marts.

Opturen kan begynde.

'