Kenneth Emil med i AaB-truppen

25. februar 2011 kl. 12:48
I de foreløbige syv testkampe er det blevet til seks sejre og en uafgjort, og cheftræner Kent Nielsen håber selvsagt, at også morgendagens udfordring får et positivt udfald for AaB.

- Den gode vane med at vinde vil vi meget gerne fortsætte, men der venter os en hård test mod et hold, der har vist stor styrke i opstartsfasen.

I testkampene har IK Start Kristiansand således slået blandt andet FC Midtjylland og de svenske klubber Kalmar F.F. og BK Häcken.

- Derfor får vi også en god pejling af, hvor vi står, og både fysisk, offensivt og defensivt vil vi blive presset hårdt. Men vi ønsker helt klart at få kampen veloverstået, fastslår Kent Nielsen over for aabsport.dk.

Hos AaB er der tvivl om sygdomsramte Thomas Augustinussen, mens både Kayke og Ibekwe Chijioke er sengeliggende.

De udtagne 19 spillere er:

Karim Zaza, Kjetil Wæhler, Lasse Nielsen, Kenneth Emil Petersen, Louay Chanko, Anders Due, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Jeppe Curth, Morten Duncan Rasmussen, Dennis Marshall, Kasper Bøgelund, Nicolai Larsen, Patrick Kristensen, Michael Lumb, Nicklas Helenius, Mathias Wichmann, Ronnie Schwartz og Lucas Andersen.

På skadeslisten har AaB Marcus Tracy, Henrik Dalsgaard, Michael Sten, Jakob Ahlmann og Denis Dedovic.

Dysten på kunstgræsbanen ved Hirtshals Idrætscenter sættes i gang kl. 15.15.

Adressen er Halvejen 4, 9850 Hirtshals. Entré for voksne og børn er henholdsvis 20 og 10 kroner.