Kayke og Lucas Andersen tilbage for AaB

13. maj 2011 kl. 12:56

Forud for søndagens opgør på udebane mod Esbjerg fastslår cheftræner Kent Nielsen, at AaB endnu ikke er ude af nedrykningsspillet.
 
- I den ufatteligt jævnbyrdige Superliga er tingene i foråret flere gange vendt på hovedet, påpeger Kent Nielsen og tilføjer:

Kent3- Det er klart, at vores mange gode præstationer har givet os selvtillid, men vi er på ingen måde blevet overmodige. Vi har vist rygrad, moral og dygtighed, og vi holder fokus på at præstere på samme niveau, som vi har gjort i de fleste af forårets kampe. Esbjerg har efter den seneste sejr gjort sig selv en tjeneste og kan øjne muligheder, så der venter os en svær kamp på søndag.

- Vi vil helt sikkert blive testet af Esbjergs omstillinger med deres kreative spillere på både kanterne og i angrebet. Vi har stor respekt for Esbjerg, men samtidig har vi tillid til, at hvis vi toppræsterer, så har vi også en god mulighed for at få point, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Karim Zaza, 3 Kjetil Wæhler, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Morten Duncan Rasmussen, 15 Dennis Marshall, 16 Kasper Bøgelund, 17 Chris Rolfe, 18 Lucas Andersen, 21 Kayke, 22 Nicolai Larsen, 28 Michael Lumb, 29 Nicklas Helenius, 30 Mathias Wichmann og 33 Kasper Kusk.

På skadeslisten har AaB Patrick Kristensen, Ronnie Schwartz og Marcus Tracy.

'