Kasper Kusk på FIFA 14 ”Team of The Week”

14. november 2013 kl. 13:29

Det ugentlige hold i det populære FIFA 14 spil udtages af EA Sports og består af de spillere i hele verden der har leveret den bedste præstation for landshold og/eller klubhold i den forgangne uge.

Med sine tre scoringer mod Randers FC mandag aften har Kasper Kusk således fundet vej til denne uges hold, hvilket betyder at et specielt spiller-kort med Kasper Kusk kan findes i kortpakkerne i FIFA 14-spillets ”Ultimate Team” spil frem til og med mandag i næste uge.

Du kan spille mod ugens hold hver eneste uge i FIFA Ultimate Team. TOTW-kort er tilfældigt tilgængeligt, når du åbner “FIFA Ultimate Team”-pakkerne.

Har du endnu ikke fået fingrene i FIFA14 så kan du fortsat købe det på webshoppen til XBOX360 og Playstation3 i den specielle AaB-udgave.

Her får du udover spillet et unikt AaB-cover signeret af Kasper Kusk, to fribilletter til en hjemmekamp i foråret 2014, samt et gavekort til Intersport og McDonald’s – i alt ekstra værdi for op til 380 kroner.

Læs mere og køb spillet via dette link. 

'