Igen fint udbytte i Dallas
26. marts 2013 kl. 15:10

For U/19 Liga-holdet gjaldt det duellen mod Fluminense fra Brasilien.
Jakob Blåbjerg (forsidefoto) bragte AaB i front i anden halvleg, men et selvmål sørgede desværre for slutresultatet 1-1.
Den sidste puljekamp mod mexicanske Tigres i morgen kl. 17.00 lokal tid – kl. 23.00 dansk tid – spilles på Cotton Bowl Stadium og kan opleves direkte på kicktv.com, som kan følges her.
For AaB’s U/17 Liga-deltagere blev det til den anden sejr af to mulige, da FC Futura Academy fra Missouri blev slået 3-1 efter scoringer af Asger Bust, Johan Ejsing og Moses Opondo.
Sidste puljekamp spilles onsdag mod akademiet DMS fra det sydlige Californien. Et opgør der afvikles kl. 10.00 lokal tid – kl. 16.00 dansk tid.