Husk GRATIS ishockey tirsdag

3. oktober 2011 kl. 12:03

Således inviterer tirsdagens kampsponsor, Arbejdernes Landsbank, til gratis ishockey til kampen mod Esbjerg.

Gæsterne er i skrivende stund placeret næstsidst i AL-Bank Ligaen med fire point for syv kampe, mens AaB har opnået 10 point for samme antal opgør.

En sejr vil således sende Martin Karlssons mandskab opad i tabellen, hvor der for alvor er kamp om pladserne i et bredt midterfelt bestående af hele seks hold.

De gratis billetter kan afhentes hos Arbejdernes Landsbank i Vejgaard, Nørresundby og Aalborg til og med tirsdag, ligesom man også før kampen kan afhente billetterne fra kl. 18.00 i billethusene i Gigantium Isarena.

I alt kan der hentes fire billetter pr. person til kampen hos en af de tre bankafdelinger eller i billethusene før kampen.

AaB Ishockey og Arbejdernes Landsbank håber at se rigtig mange tilskuere på tribunerne i Gigantium Isarena tirsdag aften, hvor kampen mod Esbjerg fløjtes i gang kl. 19.30.

'