Hjælp AaB videre i Europa!

25. november 2014 kl. 13:17

Efter fire spillerunder i Gruppe J er AaB et point efter den rumænske storklub Steaua Bukarest, som netop er modstanderen torsdag aften på Nordjyske Arena.

Gaarde01I skrivende stund er der flere end 7.400 billetter ude til opgøret, og AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde håber i sagens natur på, at der bliver optimal opbakning fra lægterne til Hele Nordjyllands Hold:

- Vi har vundet vores to første hjemmekampe mod Dynamo Kiev og Rio Ave, og med en sejr mod Steaua kan vi få et perfekt udgangspunkt inden sidste spillerunde, og dét kan en stærk kulisse torsdag aften være medvirkende til.

Steaua Bukarest er anført af den giftige landsholdsangriber Claudiu Keseru suverænt i spidsen for den hjemlige liga, og det vil være en kæmpe skuffelse for rumænerne, hvis man ikke kommer videre fra gruppespillet.

Der er kickoff kl. 19.00, og du kan opleve den særdeles vigtige Europa Cup-duel til Superligapris. Billet kan i forsalg købes her.

'